Fri fragt ved 300 kr. 1-3 dages levering Sikker webshop UV400 beskyttelse


Mænd og deres forhold til solbriller


Mænd kan have et forskelligt forhold til solbriller. Nogen ser dem som en praktisk beskyttelse mod solen på cykelturen til arbejde, mens andre ser det som en accessory til dagens outfit. Nogle mener, det hører kvinderne til, og holder sig trofast til sin kastet.

Forskellen mellem mænd og kvinders solbrilletendenser ligger i, at kvinder har flere muligheder i forhold til at pynte sig med diverse tilbehør som f.eks. smykker, hår, hatte mm. Mænd må i bund og grund holde sig til sine solbriller eller kasket, medmindre de går all-in og kategoriseres som fedora-fyren eller bling-bling-Bjarne fra Nordvest.

Men hvordan kan det være, der er så forskellige tendenser blandt mænd og deres forbrugervaner blandt solbriller? Der er nemlig flere faktorer, der spiller ind dér.

Der er i dag stor fokus på, hvordan du finder den bedste herrebrille, hvilken form der passer dit ansigt, de bedste mærker og priser, de bedste briller til en given situation, listen er endeløs. Alligevel er selve markedet for mænds solbriller kortfattet i forhold til farver og former.

Hvis man ikke går målrettet efter en unisex model som f.eks. Wayfarer, kan udvalget af mænds solbriller være indsnævret til de klassiske racer- og millionaire solbriller , der udviser en vis maskulinitet og robusthed, der oftere passer til mænds ansigtsform end andre, mere slanke modeller, der henvender sig til de kvindelige købere. Der er også den usagte norm, at mænd ikke er egnet til feminine briller som f.eks. cateye modellen, der er inspireret af 60’ernes stilikoner Marilyn Monroe og Audrey Hepburn.

For selvom man ikke tænker over det, spiller stilikoner en stor rolle i vores hverdag og påklædning, da der opstår en tendens til at efterligne deres stil. Kendisser som Elton John, Johnny Depp, Slash og mange andre, inspirerer deres fans og skaber denne trend omkring solbriller.

Udover at solbriller beskytter mod solens stråler, er den samtidig et såkaldt ‘fashion statement’, der kan blive ens varemærke. Mænd følger ikke trends på samme måde som kvinder, men ønsker alligevel at være stilsikker og give et godt indtryk.

Vi har som førende solbrilleshop i Danmark forsøgt at ramme alle disse ting: et stort udvalg til enhver smag, ansigtsform og størrelse, der giver plads til at have sin egen personlighed og vise den frem med stil. Derfor håber vi, at se dig gå ned af Strøget med selvtillid iført et par Shopsolbriller.dk solbriller - hvad end du er til den ene eller den anden model. Du skal nemlig have lov og muligheden til helt selv at bestemme :)


ShopSolbriller.dk | Safirgangen 121 | 2300 København S | Cvr. 30 12 72 93 | support@shopsolbriller.dk

Alle rettigheder forbeholdt ShopSolbriller.dk © 2024